Vælg en side

Om os

Fra nøgleoverlevering til moderne hoteldrift

 

Vores Historie

Key Butler (nu en del af NORD Collection) blev stiftet i 2015 med visionen om at fjerne al besvær forbundet med Airbnb-udlejning af private hjem. Virksomheden opdagede et hul i markedet. Paradokset var, at når man ønsker at udleje sin bolig, så er det ofte fordi, man selv rejser, hvorfor man ikke kan stå for alt det praktiske, der følger med udlejningen. Mellem hver reservation skal der gøres rent, sengetøj og håndklæder skal vaskes, og nøglen skal overleveres til gæsterne. Siden starten har vi fået flere prominente erhvervsfolk i ejerkredsen og har haft en eksplosiv vækststrategi, som har resulteret i, at vi nu har udlejet flere tusinde private hjem i henholdsvis Sverige, Norge og Danmark og taget imod flere end hundredetusinde gæster fra alle egne af verden.  I dag udlejer vi, udover private uden bopælspligt, også større erhvervsporteføljer, hotellejligheder mv.

2015

Nøgler & Rengøring

Vi startede med at tilbyde enkelttilkøb af nøgleoverleveringer og rengøringer.

2016

Fuld administration

Sidenhen besluttede vi at tilbyde fuld administration af korttidsudlejning.

2017

Investeringer

Millioninvesteringer fra bl.a. Petter Stordalen, ejer af Nordic Choice med over 180 hoteller.

2018

/

Sammenlægning

Fusion mellem Key Butler og Lejlighedsvis, der i dag sammen udgør NORD Collection.

2019

Hoteller & ejendomme

Bliver året, hvor vi påbegynder driften af flere lejlighedshoteller i København.

“Siden opstarten i 2015 har vi lært utroligt meget om denne type udlejning. Korttidsudlejning af private boliger er eksploderet med Airbnb, og vi har gennem de sidste år udlejet alle typer boliger. Denne erfaring har givet os et stort datagrundlag og en enorm viden om markedet for korttidsudlejning. Vi bruger de bedste systemer på markedet og holder os hele tiden opdaterede på de nyeste trends”

– Sune Liengård / Medstifter

Stiftere

Niklas Vohnsen

Niklas Vohnsen

Som tidligere IT-konsulent har Niklas ansvaret for at automatisere både interne og eksterne processer, der sikrer en stabil og optimeret drift, og i sidste ende en bedre service for vores gæster.

Peter Foskjær

Peter Foskjær

Med en udsøgt sans for detaljer og med sit imødekommende sind sørger Peter for, at alt forløber gnidningsfrit såvel i den daglige kontakt med kunder som med gæster. Peter har læst på Copenhagen Business School.

Christian Eriksen

Christian Eriksen

Med en baggrund som universitetsøkonom har Christian ansvaret for at optimere pris- og ledighedsindstillinger og sørge for, at den samlede portefølje opnår sit fulde potentiale.

Sune Liengård

Sune Liengård

Som kaospilot og tidligere innovationskonsulent sørger Sune for kontinuerligt at innovere virksomheden indefra med nye gode idéer.  Sune har herudover ansvaret for vores gæstekommunikationsafdeling.

Kontakt os

13 + 6 =

Vi håndterer desværre ikke længere udlejning af boliger med bopælspligt, enkelte værelser, eller rengøring samt nøgleoverlevering i forbindelse med, at du er på ferie.